addiktiv klinik
AdobeStock_173472206_Preview.jpeg

Nyheder

Ny klinik

Addiktiv Klinik er en ny klinik hvor vi på en gang udreder og behandler misbrug af alkohol og stoffer, men også de bagvedliggende faktorer som psykisk sygdom. Det vi i dag betegner som dobbeltdiagnose behandling.

 

Gennem de sidste år er der kommet stigende fokus på at personer der har udviklet stof- og alkoholmisbrug også er udfordret af konkurrerende og nogle gange uopdagede psykiatriske problemstillinger. Sundhedsstyrelsen anslår af mere end 50 % af alkoholafhængige

sideløbende har diagnoser som fx angst, depression, bipolar sygdom, ADHD, psykoselidelser, borderline og andre personlighedsforstyrrelser mv. Man er således dobbeltbelastet af dobbeltdiagnose.

 

Misbruget fungerer for mange som selvmedicinering, og det er derfor vanskeligt at afklare om det er psykisk sygdom der fører til misbrug eller omvendt. Når denne opdages og behandles vil misbruget i de fleste tilfælde også ophøre. Det er ikke ulamindeligt, at et langvarigt misbrug i sig selv kan medføre psykisk sygdom.

 

Blandt de kommunale misbrugsklinikker og de sundhedsfaglige institutioner (hospital, ambulatorier og lægepraksis) og er der bred enighed om, at det yderligere komplicerer behandlingen når patienter er udfordret af dobbeltdiagnose.

Behandlingen er selvsagt en kompleks opgave, som bl.a. udfordres af, at den skal være tosporet og ikke organiseres samme sted.

Finder man i den ambulante misbrugsbehandling eller sundhedssektoren mistanke om, at en patient har psykisk sygdom, bliver patienterne som udgangspunkt afvist i psykiatrien, når de henvises. De får besked om at vende tilbage, når misbruget er færdigbehandlet. Misbrugsklinikkerne kan som udgangspunkt ikke varetage den løbende psykiatriske udredning og behandling, og står derfor magtesløse overfor patienter, der ikke modtager den korrekte behandling. Dette kan medføre, at patienterne aldrig bliver færdigbehandlet - hverken for misbruget eller den psykiske lidelse. På misbrugsambulatorier ses dette typisk som behandlingsforløb præget af hyppige tilbagefald, ustabile fremmøder og lange indskrivningstider. Psykiatrien oplever på samme måde at denne patientgruppe har flere indlæggelser og henvendelser i de psykiatriske akutmodtagelser end andre patienter. Såkaldte ”svingdørspatienter”. For patienterne medfører det en forringet langtidsprognose og livskvalitet, ligesom det socioøkonomisk er uhyre kostbart.

Thomas Fahmy